NØGENHED - EJ BLOT TIL LYST?

Frida Skov Jensen begyndte forberedelserne i god tid den dag. Intet skulle overlades til tilfældighederne.

Neglene blev lakeret. Benene blev barberet, og ansigtet fik et ekstra lag makeup, for hun ville se supergodt ud.

“Jeg gik så langt som til også at tage makeup på for at dække mine bumser på brystkassen. Jeg kunne næsten ikke holde ud at skulle derind og se fjollet ud,” siger hun.

Forude ventede en time med hende som croquismodel - noget, hun havde været mange gange før. Intet var forandret, men når alt er det samme, bliver ens egen rejse ofte udstillet.

“Jeg havde lige født mit andet barn, så jeg havde ikke længere maven at gemme mig bag. Når man er gravid, er det ligesom den, det hele drejer sig om.”

Lokalet var også det samme: Omtrent 10 personer sad i en sluttet halvcirkel foran en lille scene. Alle med tegnegrejet klar og lyttende, mens tegnelæreren forklarede, hvad der nu skulle ske, og hvad de særligt skulle lægge mærke til.

Ventende stod Frida Skov Jensen iført kun et lagen. Hun smed det og stillede sig an i Eva-kostume.

“Sikke en bagdel,” udbrød en af tegnerne.

“Waauuw,” lød det fra flere andre.

“Så jeg tænkte, at hvis det var det, de ville have, så skulle de også få det. Så jeg skød hoften længere ud, og væk var alle nerver,” forklarer Frida Skov Jensen.

Rammen er alt

Selv siger hun, at det var hele setuppet eller rammen omkring det at være nøgen ene kvinde foran et publikum, der var i orden.

Særligt roser hun tegnelæreren for at skabe en stemning, hvor hun følte sig både værdsat og tryg.

Vender man sig mod videnskaben, er der også en naturlig forklaring på dette. Philippe Bernard er ph.d. i psykologi og forsker ved Center for Social and Cultural Psychology, Université Libre de Bruxelles i Belgien. Hans forskningsemne er konsekvenserne af seksualisering af menneskekroppen.

“Rammen er jo alt. Den afgør fuldstændig, hvordan andre opfatter din nøgenhed. Til croquistegning kommer folk for at betragte forskellige kropsformer og udøve kunst. Og på stranden er man der typisk for at slappe af og nyde naturen,” forklarer han.

Men når noget falder udenfor rammen - når nøgenheden ikke tjener noget formål, opstår seksualiseringen af kroppen.

Som “skoleeksempel” herpå henviser han til den klassiske bilreklame med en kvinde på kølerhjelmen iført bikini. For hvad hun reelt bestiller på kølerhjelmen, kan være svært at få øje på, for der er ret meget “krop i vejen”.

“Hun tjener kun som blikfang, fordi sex sælger. Det er også fint, men opfattelsen af hende er udelukkende seksuel. Havde hun i stedet optrådt i en reklame for - ja, bikinier - så er det straks noget andet. Så giver det mening, at hun er delvist afklædt. Og så er det ikke udpræget seksuelt,” siger Phillippe Bernard.

Rammerne under pres

Men i disse år skyller der en bølge af nypuritanisme ind over Danmark, og det sætter de “frie rammer” under pres. Bølgen kommer især fra USA. Det vurderer ph.d. og lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet Dorthe Refslund Christensen - og tilføjer:

“Da jeg var ung, var bikinioverdelen bare noget, der fulgte med, når man købte sit badetøj. Det har i mange år været en naturlig ting her i det nordlige Europa at være nøgen eller topløs. Men det er noget helt andet i dag.”

I 2015 lavede Megafon en måling for TV2 og Politiken. Den viste, at 4 procent af danske kvinder “altid” eller “for det meste” bader topløse på stranden, mens 85 procent svarede “aldrig” eller “gør det sjældent”.

Og det, at flere pakker sig ind, finder Dorthe Refslund Christensen problematisk for de unges selvopfattelse.

“Førhen kunne man nemmere se, at man nok var normal. De unge kvinder i dag er i langt højere grad begyndt at dække sig til, og nu er der næsten kun den retoucherede krop tilbage.”

Den gode tildækkethed

Men det er vigtigt at få med, at det at dække sig til ikke kun er et udtryk for at have dårligt selvbillede, og at man giver efter for nypuritanske strømninger.

Ifølge Dorthe Refslund Christensen ligger der for mange - og for kvinder i særdeleshed -  også en frihed i, at de personlige grænser opretholdes.

“Det er især, hvis rammerne er uklare. Så kan man dække sig til og sige: ‘Her vil jeg godt være med min krop, uden at du ser på den, som om den kan bolles',” siger hun og tilføjer:

“Der findes mange former for kvindeidræt, hvor det er kønsopdelt, og det giver kvinderne en mulighed for at slippe for de seksualiserende blikke.”

Den onde cirkel

En kvinde iført sexet, sort aftenkjole ligger ned. Hendes udseende ligner noget i stil med nu-skal-jeg-på-catwalk-Barbie-dukken: Meget lange ben, høje hæle og kindben, og perfekt makeup. Hun lukker øjnene, og det er svært at se, om hun har ondt. Kjolen skubbet op, så en sort trusse ses.

Over hende står en solbrun, veltrænet mand med en krop som Adonis og holder hendes arme fast. I baggrunden står tre andre fyre af samme bygning og sveder, så kroppene glinser i solen. De betragter kvinden indgående.

Er det gruppevoldtægt? Eller blot en reklame for tøj fra Dolce & Gabbana?

Det er det sidstnævnte, der er det korrekte svar. Og reklamen skabte også utroligt megen debat, da den kom frem.

“Tænk, at vi skal helt derud, før vi bevidst forholder os til en reklame. Men vi er blevet så vant til at se seksualiserede kroppe alle mulige steder, at vi ikke ænser det. Og det påvirker også vores forhold til at være nøgen,” siger Philippe Bernard.

Der er masser af videnskabeligt belæg for, at dette påvirker særligt kvinders selvbillede i en negativ retning. Og det er da også blevet behandlet i alverdens medier til - ja, hudløshed.

Når man overfokuserer på kroppen alene, så mennesket bag på ingen måde vises, kaldes dette i psykologien for objektificering. Den overdrevne fokus på kroppen smitter af på modtageren af billedet, som typisk bliver mere usikker og utilfreds med sin egen krop.

“Dermed er den onde cirkel sluttet. Vi dækker os til, fordi vi hele tiden ser på retoucherede billeder. Og de retoucherede billeder får os til at dække os til, så det er småt med naturligheden,” siger Philippe Bernard.

Alle påvirkes

Hvad der sjældent bliver fortalt er, at den onde cirkel også påvirker mænd.

Studier af yngre mænd, der ser porno, har vist, at også mænd får lavere selvtillid og bliver ængstelige over, om de selv har evnerne og udseendet til at kunne erobre en attraktiv kvinde.

“Så selv når rammen er i orden, er vi ængstelige for at tage tøjet af og gå ud og bade. Det har ikke så meget med andre menneskers syn på dig at gøre. Det er dit eget selvbillede i forhold til de retoucherede billeder, der holder dig tilbage,” siger Philippe Bernard.

Et hop ud af cirklen

Men måske har tiden stået stille i tegnestudiet i Aarhus, hvor Frida Skov Jensen står model. For her er stadig den samme ramme. Det kan måske hænge sammen med, at deltagerne primært er midaldrende kvinder og mænd, som ikke så nemt lader sig påvirke af nypuritanismen og dyrkelsen af det perfekte.

“I den ramme gjorde jeg det sgu,” siger Frida Skov Jensen, med henvisning til, da hun tog en dyb indånding og lod lagenet falde. På trods af et, ifølge hende selv, haltende selvbillede.

Og det kan faktisk være gavnlig for ens selvbillede, siger Philippe Bernard.

“Det er en meget anerkendt terapiform - at udfordre klientens grænser inden for trygge rammer. Hvis man prøver det, kan det være, at man oplever en større accept og dermed tilfredshed med én selv,” siger han.

Selv vurderer Frida Skov Jensen oplevelsens effekt sådan:

“Den dag - der gik jeg fra at tænke, at jeg er gammel, bleg, fed og skrammet at se på, til at tænke: Det kan godt være, men jeg har fandme en flot krop alligevel. Jeg fik det betydeligt bedre med mig selv. Nok har jeg født to børn, og min krop ser anderledes ud end før, men jeg er stadig pæn.”